Babymassage
Babymassage hjælper til at fremme den gensidige forståelse mellem dig og dit barn. Den fysiske og psykiske kontakt giver barnet tryghed, ro, harmoni og er med til at styrke barnets kropsbevidsthed.
Jeanette Haulrig Pedersen har gennemført uddannelsen som instruktør i babymassage. Hun vil vise dig, hvordan du kan få en hyggelig og nærværende stund med dit barn. Du får en grundig instruktion, så du kan fortsætte derhjemme
Onkel og Tante sørger for håndklæder og massageolie, så du skal bare komme med dit barn, så er resten her.
Babytons
Det er bevægelses- og sanselege for de små børn og deres forældre. Der vil blive nusset og krammet – børnene bliver rullet og gynget. Der bliver sunget sange, der passer til legene og man kan fortsætte de hyggelige lege derhjemme. Babytons tilrettelægges, så børnene stimuleres bedst muligt i både sanseapparat og bevægeapparat.
Legene tilpasses individuelt til børnenes alder, så alle børn får det optimale udbytte. Man kan derfor få en god oplevelse, uanset om barnet er nyfødt eller nærmer sig 1 år.